Medier: PL-talent anklaget for mordtrusler mod ekskæreste
West Ham-spilleren, Ravel Morrison, blev i slutningen af juli anholdt for et overfald på sin ekskæreste og hendes mor.
Englænderen skal have slået og truet ekskæresten, Reah Mansoor, og hendes mor, Parveen Mansoor. Episoden fandt sted natten til den 27. juli.
Efterfølgende har der været stilhed omkring, hvad der skete, men nu beretter flere medier, heriblandt Independant, BBC og EPSN, at ekskæresten skal have været udsat for trusler gennem flere år.
I retten skal det være kommet frem, at Morrison fra januar 2010 og frem til episoden den 27. juli 2014, skal have truet Parveen Mansoor med at hælde syre i hendes ansigt, sprænge hendes hus i luften, få hende dræbt og andre voldsrelaterede trusler.
David Fish QC, der er forsvarsadvokat for Morrison, erklærede sin klient for uskyldig i anklagerne.