Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier med vild teori: Fortnite skyld i Özil-skade

Af Redaktionen
07.12.2018 Kl. 19:59
Både engelske og tyske medier spekulerer i, om for meget Fortnite-gaming er skyld i Mesut Özils rygskade.

Arsenal har ikke haft gavn af Mesut Özils mange talenter i deres seneste fire kampe, hvor tyskeren har siddet ude med en rygskade.

Tyskerens lange fravær fra Arsenal-truppen har nu medfødt, at flere medier er begyndt at spekulere i, hvorvidt Özils tilbagevendende rygproblemer skyldes de mange timer, som den tidligere landsholdspiller bruger foran computeren.

Det er ingen hemmelig, at Mesut Özil er glad for computerspil. Han har både startet sit eget eSport hold i FIFA, og han har også tidligere streamet sine Fortnite-kampe på Twitch.

Ifølge Daily Star, der har kigget på statistik-hjemmesiden "Wasted on Fortnite" har Özil spillet over 5200 Fortnite-spil på sin bruger.

Et gennemsnitligt spil varer cirka 20 minutter, og dermed har tyskeren brugt godt 1740 timer eller 72 dage på det vanedannende spil. På et år svarer det til fem timers gaming om dagen.

Den tyske avis BILD har i den forbindelse interviewet en sportslæge, Ingo Frobose, der udtaler, at de mange timers computerspil kan have udløst eller som minimum forværret Arsenal-spillerens rygproblemer.

Kan der være hold i historien, eller er det for vild en teori? Døm selv.

Annonce