Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Fire spillere på blokken i Norwich City

19.08.2015 Kl. 13:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alex Neil og Norwich City har fået en godkendt start på Premier League-tilværelsen efter en sejr og et nederlag, men der kigges stadig efter forstærkninger til truppen ifølge flere medier.

Den tidligere Arsenal-angriber, Benik Afobe, er blandt andre et varmt emne i oprykkerklubben efter sine 14 målscoringer i sidste sæson i The Championship. Den 22-årige Wolverhampton-angriber er efter sigende nummer ét på Norwich' ønskeliste denne sommer. 

Men også Napoli-forsvarsspilleren, Kalidou Koulibaly, West Ham-midtstopperen James Collins og Hull City-angriberen Nikica Jelavic er interessante transferemner for oprykkerne. 

Norwich City har angiveligt budt stort ind på Afobe, mens de andre spillere blot er sat i forbindelse med et skifte til The Canaries, som i forvejen har forstærket sig med Anthony Andreu, Andre Wisdom, Youssouf Mulumbu, Graham Dorrans, Jake Kean og Robbie Brady. 

 

 

Annonce