Medier: Di Maria får bøde på 3,6 millioner af United
Angel Di Maria ligner unægteligt en færdig mand i Manchester United, og argentineren er da også meget tæt på et skifte til de franske mestre PSG.
Express skriver, at Di Maria indenfor 48 timer vil underskrive kontrakten i Paris, men først skal han have den helt store pengepung frem. Han står nemlig til en stor bøde i Manchester United.
Ifølge flere engelske medier, herunder Independant, får Di Maria en bøde på hele 3,6 millioner kroner, fordi argentineren ikke mødte op på Manchester Uniteds preseason-tour i USA, hvor United-truppen forberedte sig til den kommende sæson.
Bøden svarer til to ugers løn for kantspilleren, der altså tjener 1,8 millioner om ugen i United.
Tidligere på sommeren fik en anden United-argentiner, nemlig Marcos Rojo, en tilsvarende bøde af klubben.
Ifølge franske medier, betaler PSG £44m for Di Maria.