Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: De Gea kan have spillet sidste kamp på Old Trafford

15.05.2017 Kl. 11:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-målmanden David De Gea var i sommeren 2015 utroligt tæt på at skifte til Real Madrid, men sjusk i papirarbejdet kostede den spanske landsholdskeeper hans drømmeskifte hjem til barndomsbyen, Madrid. 

Der har dog længe været snak om, at De Gea til sommer endelig får skiftet til Santiago Bernabeu. 

Flere medier – heriblandt Daily Mirror – melder, at, som det står lige nu, så drager David De Gea til sommer til Real Madrid. 

Det kan betyde, at spanieren muligvis har spillet sin sidste hjemmebanekamp. José Mourinho ønsker nemlig at give den portugisiske målmand Joel Pereira en chance i en af De Røde Djævles sidste to Premier League-kampe. 

Efter at have stået i 2-1-nederlaget til Tottenham søndag eftermiddag forventes det også, at De Gea starter inde i onsdagens kamp mod Southampton, hvilket betyder, at 20-årige Pereira kan få sin Premier League-debut mod Crystal Palace på Old Trafford næste søndag. 

Dermed får 26-årige De Gea ikke muligheden for at spille en sidste kamp på Old Trafford foran de fans, han har imponeret siden hans skifte fra Atletico Madrid syv år siden. 

Mourinho har også allerede bekræftet, at Sergio Romero holder sin plads i buret til Uniteds Europa League-finale mod Ajax i Stockholm den 24. maj. 

 

Annonce