Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Medie: Zlatan har holdt hemmelige samtaler med europæisk storklub
Zlatan Ibrahimovic er i løbet af store dele af denne sæson blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, og flere troværdige medier som BBC og Sky Sports har endda skrevet, at Ibrahimovic er på plads hos De Røde Djævle.
Alligevel kan det ende med, at det ikke bliver Manchester United, der løber afsted med svenskerens signatur.
I hvert fald forlyder det fra det tyske medie Bild, at den italienske manager Carlo Ancelotti, der ikke længe siden har erstattet Pep Guardiola som manager på Allianz Arena, har spurgt den 34-årige Zlatan Ibrahimovic ind til muligheden for et skifte til Bayern München.
Ancelotti er nemlig bekymret for, at Bayern Münchens stjerneangriber Robert Lewandowski bliver fristet til at skifte til Real Madrid i løbet af denne sommer, og er allerede igang med at lede efter alternativer til polakken, der scorede 30 mål i 29 Bundesliga-kampe i den netop overståede sæson.
Skulle Ibrahimovic ende på Allianz Arena ville det ikke være første gang, svenskeren arbejder sammen med Ancelotti. De to arbejdede sammen i en meget succesfuld sæson hos Paris Saint-Germain og italieneren forsøgte endda at lokke Ibrahimovic til Real Madrid, da han var manager der.
Bild melder, at Ibrahimovic' næste skifte bliver motiveret af muligheden for at vinde Champions League før han stopper karrieren – og som bekendt er De Røde Djævle ikke kvalificeret til Champions League i næste sæson.
Annonce