Medie: West Ham vil bytte sig til Martial
Dimitri Payet havde en fantastisk debutsæson i Premier League oven på sidste sommers skifte til West Ham fra franske Marseille og de flotte præstationer fortsatte for det franske landshold ved sommerens EM-slutrunde.
Den franske landsholdsspiller var én af sidste sæsons bedste spillere i Premier League, men skulle efter sigende være svært utilfreds med West Hams dårlige form i denne sæson.
Slaven Bilic' mandskab er forud for juletiden blot fire point over nedrykningszonen.
José Mourinho skulle efter sigende være fan af Payet og ønsker at give ham en mulighed for exit fra det østlige London, men West Ham vil ikke lade klubbens stjerne gå gratis.
Ifølge den franske avis Le10Sport vil the Hammers nemlig have Anthony Martial i bytte.
José Mourinho skulle dog ikke ønske at lade Martial forlade Old Trafford, skriver avisen.