Medie: West Ham øjner transferfri City-back
Efter syv år hos Arsenal valgte den franske højreback Bacary Sagna i 2014 at forlade Emirates til fordel for Manchester City. Her gik den franske landsholdsspiller direkte ind i startopstillingen og har siden haft stor succes.
I denne sæson har han optrådt 12 gange for The Citizens, men til sommer udløber hans kontrakt med klubben. Den forventes ikke at blive forlænget, da Pep Guardiola i fremtiden vil satse på yngre backs.
33-årige Bacary Sagna behøves dog ikke frygte for sin fodboldfremtid. Den engelske avis The Mirror skriver lørdag, at West Ham har udset sig den rutinerede forsvarsspiller, som skal bidrage med sin rutine til et forsvar, der i denne sæson har haft store problemer.
Ifølge avisen er den tidligere Arsenal-spiller ikke afvisende overfor et muligt skifte tilbage til London, men i første omgang holder Bacary Sagna sine muligheder åben.