Medie: West Ham har tre angribere på ønskelisten til sommer
Slaven Bilic råder i øjeblikket over Diafra Sakho, Enner Valencia, Emmanuel Emenike og Andy Carroll i angrebet, men den kroatiske manager er tilsyneladende ikke tilfreds med sine fire angribere, for han vil investere i en ny angriber til sommer.
Den engelske hjemmeside, footballinsider247.com, erfarer, at West Ham har udset sig Liverpools Christian Benteke, Marseilles Michy Batschuayi og Manchester Citys Wilfried Bony som sommerens transfermål.
Benteke er havnet ude i kulden i Liverpool under ledelse af Jürgen Klopp, og han kan være fortid på Anfield til sommer.
Batshuayi er derimod fast mand på Marseilles førstehold, hvor han har scoret pænt med mål. Den belgiske angriber er meget eftertragtet.
Til sidst er der Bony, der formentlig ikke indgår i Pep Guardiolas planer på Etihad Stadium.
West Ham vil angiveligt give Bilic £20 millioner til at købe en ny angriber for, og her burde alle tre navne være inden for rækkevidde.