Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: West Ham er tæt på Fabianski-handel

Af Morten Bruun Jørgensen
12.06.2018 Kl. 21:13
West Ham er tæt på at have fundet en erstatning for Joe Hart i form af polske Lukasz Fabianski.

I sidste uge skrev BBC, at Swansea havde afvist et dobbeltbud fra West Ham på Lukasz Fabianski og Alfie Mawson. Der skulle dog mere til for at slå West Ham ud.

Ifølge Daily Mirror har London-klubben været desperat efter at få lukket en aftale med den polske landsholdsmålmand inden VM-slutrunden, og det synes nu at være muligt.

Tirsdag aften rapporterer Sky Sports, at West Ham og Swansea er i fremskredne forhandlinger, og at Premier League-klubben er tæt på at kunne købe Lukasz Fabianski fri af kontrakten med Swansea, som han har ét år tilbage hos.

I West Ham ventes Lukasz Fabianski at skulle tage kampen op med spanske Adrián som førstevalg mellem stængerne, da Joe Hart vender tilbage til Manchester City efter et endt lejeophold det seneste år.

Lukasz Fabianski har i de seneste fire sæsoner været en sikker sidste skanse i Swansea, og han ser nu ud til at slippe for at følge med waliserne ned i the Championship efter nedrykningen i sidste sæson.

Annonce