Medie: Wenger jagter spansk venstreback
Arsene Wenger jagter efter sigende Valencias stærkt spillende venstreback José Gaya. Det skriver avisen Daily Mirror.
Avisen fortsætter og skriver, at handlen planlægges til næste sommer og Arsenal-ledelsen anser det som en indikation på, at den franske cheftræner planlægger at blive længere tid på Emirates Stadium.
21-årige Gaya anses som én af de mest lovende venstre backs i europæisk fodbold.
Nacho Monreal, Arsenals nuværende førstevalg på den position, bliver 31 år til februar. Derimod har klubben endnu ikke tilbudt andetvalget på positionen, Kieran Gibbs, en ny kontrakt, selvom hans nuværende kontrakt udløber om 18 måneder.
Dog mener Arsenal, at man lige nu er godt stillet længere fremme på banen, mens der ifølge Mirror snart skal kigges på målmandspositionen.