Medie: VM-helt øverst på Bayern Münchens ønskeliste
FC Bayern München er angiveligt interesseret i Aston Villas førstevalg mellem stængerne, Emiliano Martinez.
Han er udset til at skulle erstatte den skadede Manuel Neuer på længere sigt, melder det franske medie Foot Mercato.
Martinez har leveret fremragende præstationer for de nykårede VM-mestre fra Argentina under den netop afsluttede slutrunde.
Den 30-årige keeper har høstet roser fra øverste hylde efter præstationer, og det har altså nu også kastet interesse fra øverste hylde f sig.
Tidligere har Martinez været sat i forbindelse med klubber som Atlético Madrid og Juventus, men ifølge mediet presser Bayern på for et vinterskifte.
Neuer kom alvorligt til skade, da han brækkede benet tidligere på måneden, og han vil ikke vende tilbage i aktion i løbet af denne sæson.
Bayern holdt øje med Martinez' kampe under VM-slutrunden, og han står angiveligt øverst på listen, ligesom man også kan sætte kryds ud for mange af de ting, man søger i en målmand.
Selvom Martinez ikke har udtrykt ønske om at forlade Premier League i nærmeste fremtid, er den tyske gigant overbevist om, at man kan lokke ham til klubben, eftersom den spiller i Champions League.
LÆS OGSÅ: Messis mål burde aldrig have været godkendt
LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsstjerne slagtes – værste spiller ved VM
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre BEOPLAY EX-høretelefoner fra B&O til en værdi af 2.999 kroner: