Medie: Villa har set sig lune på Champions League-finalist
Tim Sherwood er ude på at forstærke sin defensiv, og han har allerede hentet den tidligere Manchester City-spiller, Micah Richards på en fri transfer.
Nu kigger den engelske manager på Champions League-finalisten, Angelo Ogbonna, som ikke just får meget spilletid i Juventus, hvor han er bag Giorgio Chiellini, Leonardo Bonucci og Andrea Barzagli i kampen om spilletid.
Denne sommer vender Daniele Rugani også hjem til Juventus, og Ogbonna har indset, at han dermed kun vil blive skubbet længere ned i hierarkiet. Den italienske midtstopper vil derfor væk fra Torino-klubben, og det vil Sherwood forsøge at udnytte. Det skriver det italienske medie, Tuttomercatoweb.
Ogbonna har tidligere været på blokken i Liverpool, som dog nu har hentet den unge englænder, Joe Gomez, og derfor formentlig ikke har interesse i at hente endnu en midtstopper.
Midterforsvareren har, ifølge Transfermarkt, en markedsværdi på 8,8 millioner euro.