Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: VAR kan få endnu mere indflydelse i Premier League

27.11.2023 Kl. 16:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VAR blev indført i Premier League i 2019/20-sæsonen, og siden da har det været et stort samtaleemne.

På nuværende tidspunkt bliver VAR involveret, hvis der er tale om en klar og tydelig fejl fra dommerteamet på banen.

Det er dog ikke i alle situationer. Det er kun ved kendelser i forbindelse med straffespark eller røde kort, at VAR kan bryde ind og meddele dommeren, at der er begået en fejl.  

 

Men VAR kan fremadrettet blive endnu mere involveret. Det skriver den engelske avis, The Times.

Dommerforbundet IFAB (The International Football Association Board) afholder tirsdag et møde i London, hvor udviklingen af VAR er i fokus. 

Her kan The Times afsløre, at man blandt andet skal diskutere, om VAR skal begynde at involvere sig i flere kendelser. Det kan gælde frispark, hjørnespark og om en spiller skal have sit andet gule kort. 

Der vil ikke blive truffet en afgørende beslutning på tirsdagens møde, da IFAB først kan træffe en beslutning som denne på årsmødet til marts. Det er dog ikke sikkert, at man allerede der skal stemme om det.

VAR er allerede meget i fokus, og det gør også, at kampene ender med at tage længere tid, og man frygter derfor, at kampene vil blive endnu længere, end de er i forvejen, hvis VAR skal involvere sig yderligere.

Læs også: En tur i skammekrogen – banebrydende regel kan være på vej

Annonce