Medie: Van Gaal fortsætter midtbanejagten
Manchester United bekræftede tidligere i dag, at de er enige med Bayern München omkring en transfer af Bastian Schweinsteiger. Dermed er han kun en kontrakt og et lægetjek fra at kunne kalde sig Manchester United-spiller.
Udover den tyske landsholdsspiller har Louis van Gaal også Michael Carrick, Daley Blind, Ander Herrera, Marouane Fellaini og Juan Mata, der kan spille på den centrale midtbane.
Den hollandske manager er dog fortsat på jagt efter endnu en midtbanespiller. Ifølge Manchester Evening News er United-manageren nemlig stadig interesseret i at bringe Morgan Schneiderlin til Old Trafford.
Southampton skulle efter sigende have afvist et bud fra Manchester United, der lød på £20 millioner og forlanger £25 millioner for den franske midtbanespiller.