Medie: United vil byde på Inter-profil
Efter ansættelsen af Louis van Gaal er United blevet kædet sammen med mange forskellige stjernespillere, og seneste nyt på rygtebørs fortæller, at de engelske storklub vil byde på Fredy Guarín inden for de kommende uger.
Tuttosport oplyser, at Inter allerede har modtaget tilbud fra Manchester United og Juventus – dog er intet endnu bekræftet af Milano-klubben. Den 27-årige colombianer står angiveligt højt på van Gaal's ønskeliste, da den hollandske manager ser ud til at ville forstærke United-midtbanen forud for næste sæson.
United har jagtet Toni Kroos og Bastian Schweinsteiger i Bayern München, men flere medier erfarer, at ingen af de to spillere forlader de forsvarende tyske mestre til fordel for Manchester United.
Mediet hævder endvidere, at United vil byde €15 millioner for Fredy Guarín, men PL-klubben får hård konkurrence fra Juventus, der kan tilbyde colombianeren spilletid i den prestigefyldte Champions League-turnering i næste sæson.