Medie: United vender sig mod Garay igen
Ifølge det engelske medie, Metro, vil David Moyes forsøge at hente Ezequiel Garay, som de engelske mestre også var interesseret i denne sommer.
David Moyes skuffede på sommerens transfermarked, hvor Marouane Fellaini blev klubbens eneste store indkøb. Skotten forbereder derfor allerede sin ønskeliste til, når vinduet åbner igen i januar – og på listen står angiveligt Ezequiel Garay.
Spillere som Ander Herrera og Eliaquim Mangala, som man også mislykkedes med at hente i sommers, skulle også være på Moyes’ ønskeliste, men Benficas Garay står angiveligt højest på listen.
Den 26-årige stopper er blevet overvåget af Uniteds talentspejdere i nogle år, og portugisiske medier fortæller nu, at United er klar til at byde £15 millioner på Garay.
Benfica forlanger dog i omegnen af £20 millioner, og det er et af knudepunkterne i handlen. Garay har dog et bitrende ønske om at skulle spille i Premier League, og det kan måske overbevise Benfica om, at de skal sænke deres krav.
Garay er udset som en langtidserstatning for Rio Ferdinand.