Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United-stjerne lagt ned af virus

16.12.2023 Kl. 10:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marcus Rashford var ikke med for Manchester United i tirsdagens Champions League-nederlag til Bayern München.

Det viser sig nu, at United-stjernen er blevet ramt af novovirus.

Det skriver Daily Mail.

Klubbens manager, Erik ten Hag, beskrev, at offensivspilleren var ude med sygdom.

Rashford vendte tilbage til træning fredag, og det ventes, at han også deltager ved lørdagens træning, såfremt der ikke er opstået problemer i løbet af natten.

Fredag fortalte Ten Hag, at Rashford er med, når United søndag gæster Liverpool på Anfield.

Rashford har angiveligt været hårdt ramt, men han har kæmpet hårdt for at vende tilbage. Han er desperat for at hjælpe klubben, der har lidt to nederlag i træk.

Symptomer i forbindelse med novovirus indebærer kvalme, diarré, opkast, feber, hovedpine og kløe.

Efter en fænomenal sidste sæson, hvor det blev til 30 mål for Rashford, har formen langt fra været den samme i indeværende sæson. I sæsonens første 15 Premier League-kampe har den engelske angriber kun nettet to gange.

I talkSPORT-studiet blev der i sidste måned snakket om Marcus Rashford, hvor den tidligere Premier League-angriber Darren Bent gav udtryk for, at han hellere ville have Kai Havertz på sit hold frem for Marcus Rashford.

– Sidste sæson, efter VM, var Rashford utrolig. Jeg har ikke set den Rashford siden. Lige nu vil jeg hellere have Kai Havertz end Rashford, lød det fra Darren Bent.

Både Rashford og United er utilfredse

Tidligere på måneden fortalte Ten Hag, at både klubben og Rashford er utilfredse med præstationerne fra ham i denne sæson.

– Jeg tror, han er utilfreds. Vi er utilfredse. Vi har en forventning. Han har høje forventninger til sig selv. I øjeblikket er han ikke i sin bedste form, men jeg ved, han vender tilbage.

– Når holdet spiller bedre, spiller han også bedre. Han kommer til at score mål. Det er jeg sikker på. Han vil forbedre sig i denne sæson og score mål. Han er helt klart med på holdet, og han er bevidst om alt, så tror jeg, han kommer tilbage på sporet.

– Det kan ske meget hurtigt, og sommetider har man kun brug for én kamp. Jeg er sikker på, han nok skal nå derhen, sagde Erik ten Hag.

Den engelske landsholdsspiller skrev i sommer under på en ny kontrakt med Manchester United. Således gælder denne nu frem til sommeren 2028.

Tidligere på måneden lød det, at FC Barcelona ville have fat i den 26-årige englænder. Læs mere her.

Annonce