Medie: United og Arsenal trækker sig fra stor signing
Hvis det har været tilfældet, er det dét ikke længere.
Frenkie de Jong er ikke et emne hos Manchester United og Arsenal denne sommer.
Sådan lyder meldingen fra CBS Sports.
Og mediet peger på de økonomiske omstændigheder som årsagen til, at de to klubber har meldt sig ud af ræset.
FC Barcelona kræver nemlig omtrent 610 millioner kroner for den hollandske midtbanespiller.
Særligt i sommeren 2022 var Frenkie de Jong sat i forbindelse med et skifte til De Røde Djævle, hvor Erik ten Hag angiveligt gerne ville genforenes med sin tidligere spiller.
– Manchester United talte med Barcelona sidste sommer på trods af det faktum, at jeg ønskede at blive her. Klubben var i en svær situation. De var i stand til at sælge mig for en stor sum, og det ønskede de at gøre, men jeg ville ikke forlade dem, så jeg blev. Hvis alt går vel for mig og klubben, så vil jeg blive her så længe som muligt, sagde De Jong tidligere på året til det hollandske medie NOS.
De Jong har tre år tilbage af sin kontrakt med Barcelona, som derfor ikke er tvunget til at sælge hollænderen i den nærmeste fremtid. Der har været spekulationer om, hvorvidt spilleren og klubben er i forhandlinger om en forlængelse, men endnu er intet blevet bekræftet.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Gigantklub byder på Harry Kane
2. Tirsdag eller onsdag: Stor signing på vej til United
3. Her er de 10 mest skuffende signings nogensinde
4. 3,5 milliarder kroner i alt: Disse spillere vil Chelsea sælge