Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United forhandler ny kontrakt med Martial

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.05.2018 Kl. 09:30
Nok har Anthony Martial set sin spilletid blive begrænset denne sæson, men ifølge The Sun har Martial og Manchester United påbegyndt forhandlingerne om ny kontrakt.

Anthony Martial startede kun seks kampe for Manchester United, efter Alexis Sanchez skiftede til klubben, hvilket formentlig har været stærkt medvirkende til, at franskmanden ikke blev udtaget til den franske VM-trup.

Derfor er der ikke noget at sige til, at rygtebørsen kæder Martial sammen med et skifte væk fra Old Trafford, men ifølge The Sun har Manchester United ikke tænkt sig at lade den franske angriber slippe uden kamp.

Derfor har klubben tilbudt at forlænge den 22-åriges kontrakt. The Sun skriver dog intet om, hvor mange år United forsøger at forlænge Martial med, men hans nuværende kontrakt udløber næste sommer – medmindre The Red Devils gør brug af en klausul, der kan forlænge kontrakten med yderligere ét år.

Men er Martial ikke klar på at forlænge kontrakten, kunne Manchester United godt overveje at indkassere på spilleren, mens man stadig kan kræve en pæn sum fra de interesserede købere. 

Annonce