Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United er blevet tilbudt tidl. Chelsea-angriber

Af Emil Plovgaard
09.08.2022 Kl. 14:05
Jagten på Marko Arnautovic er droppet, men Manchester United er fortsat på jagt efter en angriber.

Det har tidligere lydt, at Manchester United er på udkig efter minimum én offensiv forstærkning i indeværende transfervindue.

I den sidste uges tid er klubben blevet sat i forbindelse med Marko Arnautovic, men det bliver ikke denne sommer, at De Røde Djævle henter den 33-årige angriber.

ESPN skriver, at klubben fortsat er på jagt efter en angriber, efter at det ikke lykkedes at hente den østrigske Bologna-angriber.

Samme medie skriver også, at Manchester United er blevet tilbudt Alvaro Morata, der i perioden fra 2017 til 2020 tørnede ud for Chelsea, og som nu er på kontrakt hos Atlético Madrid.

Helt konkret leder klubben efter en angriber, der er tilpas med at skulle sidde på bænken i store dele af sæsonen, og som samtidig vil kunne yde konkurrence til Anthony Martial og Cristiano Ronaldo.

Martial er skadet, og Ronaldo er endnu ikke kampklar, efter at han gik glip af store dele af pre-season som følge af personlige årsager.

Det betød, at Erik ten Hag var nødt til at stille med Christian Eriksen som falsk nier i forbindelse med premierenederlaget mod Brighton.

Annonce