Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United byder på tysker

28.01.2014 Kl. 14:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter købet af Juan Mata har Manchester United ifølge rapporter skiftet fokus til den tyske playmaker, Toni Kroos, og nu melder Daily Mail, at David Moyes er klar til at byde på Bayern München-profilen.

Manchester United-fansene fik forleden en sjælden glæde i indeværende sæson, da Juan Mata skrev under med klubben for en rekordsum, og siden da, har United-manager David Moyes afsløret, at Mata er den første af mange profiler, der fremover vil ankomme til Manchester United.

Nu melder tabloidavisen Daily Mail, at den tyske playmaker Toni Kroos kan blive den næste i rækken. Den 24-årige kreatør står til at bryde med Bayern i 2015, og indtil videre har en forlængelse ikke været på tale mellem de to parter, idet Bayern ikke vil møde lønkravet fra midtbanemanden.

Dette skulle ifølge mediet have fået David Moyes til at klargøre et bud, der skulle lægge i omegnen af £25 millioner for landsholdsspilleren. Endvidere meldes der, at tyskeren vil forlange £150.000 ugentligt, hvilket blot svarer til halvdelen af den løn man står til at betale Wayne Rooney, der i øjeblikket forhandler om en forlængelse af sin kontrakt.

Annonce