Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham vil stjæle Chelsea-emne - har afgivet bud

31.08.2017 Kl. 06:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I januar måned forsøgte Chelsea at hente Fernando Llorente til klubben, men på daværende tidspunkt ville Swansea ikke sælge den spanske angriber, som med sine 15 ligascoringer var en vigtig brik i sidste sæson, hvor waliserne endnu engang fik reddet skærene i Premier League.

De seneste dage er rygterne om et skifte til Chelsea igen blusset op, og Swansea har angiveligt udset sig Wilfried Bony som Llorentes afløser i klubben. The Blues skulle have budt på den tidligere Juventus-angriber, og rygterne har gået på, at han kan kunne skifte til Chelsea i dag.

Nu får de engelske mestre dog seriøs konkurrence, eftersom Tottenham lader til at have meldt sig ind i kampen om den spanske angriber. Ifølge Goal har Tottenham afgivet et bud på £15 millioner for Llorente.

Mauricio Pochettino er på jagt efter en backup for Harry Kane, da Vincent Janssen kan blive sendt væk fra klubben i løbet af i dag, efter den hollandske angriber skuffede fælt i sin første sæson i klubben. 

Annonce