Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham står klar med massiv kontrakt

01.02.2024 Kl. 15:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transfersagaen om det 17-årige svenske stortalent Lucas Bergvall nærmer sig sin ende.

Ifølge det svenske medie Expressen står Tottenham klar med en fem år lang kontrakt til den svenske guldfugl.

Bergvall har dog også interesse fra FC Barcelona, der ligeledes lokker med en kontrakt på fem års varighed.

En transfer ventes at være lig med en overførsel på 20 millioner euro, 149 millioner kroner, til Stockholm-klubben Djurgården.

Ifølge Fotbolldirekt, har landsmanden Dejan Kulusevski ved et besøg på Tottenhams træningsanlæg tidligere på ugen forsøgt at overtale Bergvall om et skifte til Spurs frem for Barcelona.

Bergvall er dog nu rejst videre til Spanien, hvor han befinder sig i Barcelona, og det er herfra, at han inden længe vil træffe sin beslutning.

Et skifte virker dog uundgåeligt med så massiv en interesse.

London Evening Standard gav ikke noget bud bud på, hvilken klub Bergvall kommer til at vælge.

Også den tyske Bundesliga-klub Eintracht Frankfurt har vist interesse for ham, men de er nu ude af kampen.

Bergvall er trods sin meget unge alder allerede noteret for 29 førsteholdskampe for Djurgårdens IF. Derudover har han også spillet 12 seniorkampe for IF Brommapojkarna.

Han har også allerede fået debut for det svenske landshold. Han har også spillet for flere af de svenske ungdomslandshold.

Som 14-årig var Bergvall, der fylder 18 år på fredag, til prøvetræning hos Manchester United.

Tottenham ligger på en fjerdeplads i Premier League efter en 3-2-sejr over Brentford onsdag aften.

Følg de afgørende timer af vintertransfervinduet i vores Transfer Live.

Annonce