Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham kigger på tredje sommerindkøb

23.08.2016 Kl. 01:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det spanske medie Sport melder, at den 20-årige FC Barcelona-angriber Munir El Haddadi tiltrækker interesse fra sidste sæsons nummer tre i Premier League, Tottenham. 

Endvidere skriver Sport, at han har mange tilbud på bordet, men foretrækker et skifte til White Hart Lane. 

Mauricio Pochettino har efter sigende fået glimrende meldinger fra sine scouts omkring den unge angriber, der vil koste Tottenham i omegnen af £13 millioner. 

Der er dog et problem i forbindelse med en potentiel handel. Tottenham er nemlig ikke villige til at acceptere at lade en tilbagekøbsklausul blive inkluderet i enhver handel, hvilket FC Barcelona ønsker. 

Munir scorede otte mål i alle turneringer for Blaugrana i sidste sæson, men forventes ikke at få meget spilletid i den kommende sæson, da de forreste tre pladser besiddes af Neymar, Luis Suarez og Lionel Messi, mens FC Barcelona efter sigende overvejer et køb af Valencias Paco Alcacer. 

Annonce