Medie: Sunderland tæt på Sessegnon-salg
Ifølge den britiske tabloidavis Daily Mail er Stephane Sessegnon ikke langt fra at skifte til det qatarske hold Al-Jaish.
Offensivspilleren fra Benin har været lidt op og ned i hans tid i Sunderland, og efter ankomsten af den nye manager Paolo Di Canio er han blevet overflødig i Sunderland-truppen. Det ser ud til at klubben fra det nordøstlige England gerne vil have nogle pund i kassen for ham, da Di Canio meget gerne ser ham væk inden transfervinduet smækker i mandag aften.
Angiveligt skulle transfersummen ligge på omkring 5 millioner pund, hvilket heller ikke burde skræmme en klub med mange olie-kroner i kassen væk.
Daily Mail melder desuden, at Sessegnon, der tirsdag blev anholdt for spirituskørsel, selv ser frem til skiftet til mellemøsten.