Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Stoke har budt på engelsk U/21-landsholdsspiller

Af Morten Bruun Jørgensen
20.01.2018 Kl. 21:07
Stoke vil hente en ung englænder hjem, der spiller i USA.

Den 21-årige Jack Harrison spillede fra 2003 til 2010 på Manchester Uniteds akademi, hvorefter han tog turen til USA, hvor han sidenhen har optrådt for Manhattan Soccer Club, Demon Deacons, Chicago Fire og nu New York City.

Englænderen, der for nylig har været indkaldt til U/21-landsholdet, kan dog nu være tilbage til sit hjemland. Ifølge Goal er New York City åbne for at sælge kantspilleren for den rette pris, og det er den pris, som Stoke nu forsøger at ramme.

Premier League-klubben har angiveligt budt 27,4 millioner kroner for den unge englænder, men summen kan stige til 36,6 millioner kroner ifølge Goal, der også hævder, at Stoke i sidste uge fik et bud på 18,3 millioner kroner afvist af den amerikanske klub.

New York Citys sportsdirektør, Claudio Reyna, ville ikke kommentere på rygterne, da mediet forholdt den tidligere Manchester City-spiller over for rygterne.

Annonce