Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Spurs åbner Lukaku-forhandlinger

08.05.2014 Kl. 17:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den belgiske angrebskomet Romelu Lukaku har længe lignet svaret på Chelseas store angrebsproblemer, men den stærke frontløber har endnu ikke fået chancen på Stamford Bridge, og nu kan han være på vej væk fra klubben.

Således har lejesvenden i en længere periode været sat i forbindelse med et skifte væk fra Chelsea, og ifølge Metro håber Tottenham på at kunne hente landsholdsspilleren til klubben allerede denne sommer.

Avisen meddeler således, at Tottenham-formand Daniel Levy har gjort belgieren til sin førsteprioritet denne sommer, og at han skulle være klar til at åbne forhandlinger med Chelsea så snart sæsonafslutningen er en realitet.

Tottenham skulle angiveligt være klar med et bud på £15 millioner for den 20-årige angriber, men mediet meddeler afsluttende, at Chelsea ikke har planer om at overveje tilbud, der er lavere end £20 millioner. 

Annonce