Medie: Southampton vil slå topklubber med rekordbud
Toby Alderweireld tilbragte sidste sæson på en lejeaftale i Southampton, hvor han udgjorde et af ligaens bedste stopperpar sammen med José Fonte. Den belgiske landsholdsspiller er nu vendt tilbage til Atlético Madrid, men de vil ikke bruge ham.
Den spanske storklub er parat til at sælge ham, og de har allerede tilbudt ham til Chelsea, hvor han skal indgå i en byttehandel med Filipe Luis. Tottenham, Manchester City og nu Southampton vil dog alle forsøge at købe ham fri af kontrakten i den spanske hovedstad.
Ifølge Mirror, er Ronald Koeman ved at forberede et bud på £18 millioner for Alderweireld, som dermed vil blive den dyreste signing i klubbens historie.
Den nuværende transferrekord er på £15 millioner, hvilket klubben i 2013 betalte for italienske Dani Osvaldo, som floppede fuldstændig, og har været lejet ud af tre omgange.
Læs også: Tottenham accepterer enormt tab på Soldado
.jpg)