Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Southampton sætter prisskilt på Manè

19.08.2015 Kl. 22:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transfersagaen omkring Pedro har taget en stor drejning inden for de sidste 24 timer. 

Først var han på vej til Manchester United, men nu er det så godt som sikkert, at han i stedet skriver under med Chelsea.

Manchester United ville angiveligt ikke betale den pris, som Barcelona forlangede, og derfor er nu Louis van Gaal begyndt at se på alternativer.

Ifølge flere af de engelske medier har man afgivet et bud på Southampton-profilen, Sadio Manè. Daily Mail erfarer, at Southampton har afvist et bud fra De Røde Djævle, der lyder på £15 millioner.

Southampton har som udgangspunkt ingen planer om at sælge, men den engelske avis hævder, at senegaleseren selv er meget opsat på et skifte til Old Trafford, og derfor kan Southampton muligvis være nødt til at sælge. Ifølge Daily Mail vil Southampton kræve i omegnen af £25 millioner, hvis et salg skal komme på tale.

23-årige Sadio Manè skiftede fra Red Bull Salzburg til Southampton sidste sommer for godt £12 millioner og kan muligvis være på vej væk fra St. Mary's Stadium efter blot en enkelt sæson.

Annonce