Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Solskjær i forhandlinger om trænerjob

12.01.2024 Kl. 22:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ole Gunnar Solskjær har efter sigende holdt forhandlinger med det svenske fodboldforbund.

Det skriver det svenske medie Fotbollskanalen.

Den norske træner fik sparket hos Manchester United, da klubben i november 2021 tabte hele 4-1 til Watford.

Siden da har den 50-årige nordmand ikke været at finde i trænerverdenen.

Men nu kan Champions League-vinderen fra 1999 altså være på vej tilbage i et trænersæde. Det svenske A-landshold er på udkig efter en ny landstræner, og her har man udset sig Solskjær.

Janne Andersson trak sig som svensk landstræner, efter at det ikke lykkes Sverige at kvalificere sig til sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Svenskerne havnede på en tredjeplads i sin gruppe, og derfor var der ingen EM-billet til Sverige for første gang siden 1996.

Solskjær er dog ikke det foretrukne valg blandt ledelsen i det svenske fodboldforbund. Selvom man angiveligt skulle være åbne overfor en udenlandsk landstræner, så er både Olof Mellberg og Tony Gustavsson foran Solskjær på ønskelisten.

Desuden meldes danske Jon Dahl Tomasson fra Blackburn også inde i billedet.

Tilbage i september, lød det fra Solskjær, at han havde afvist tilbud fra Saudi-Arabien.

– Jeg har fået flere tilbud. De seneste to fra Saudi-Arabien.

– Min bedste ven, som også er min agent, kigger tilbuddene igennem.

– Hvis man har været manager for Manchester United, kan man have sine egne krav til, hvad man vil arbejde under, sagde Solskjær i september til The Athletic.

Inden embedet i Manchester United var Solskjær ansat i Molde. Han har også haft et kort ophold hos Cardiff City, hvor han var i 2014.

Du kan læse flere nyheder om Manchester United her.

Annonce