Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Serie A-klub vil genoplive Sturridges karriere

Af Kalle Thue Gregersen
14.07.2019 Kl. 13:49
Daniel Sturridge leder i øjeblikket efter en ny klub efter bruddet med Liverpool, og italienske Bologna skulle stå klar med en lukrativ kontrakt til angriberen.

Daniel Sturridge skiftede i 2013 fra Chelsea til Liverpool, og den engelske angriber var en udpræget succes i 2013/14-sæsonen, hvor han dannede angrebsduo med Luis Suarez, som fik tilnavnet SAS. 

Nu er den 29-årige angriber fortid i Liverpool, da klubben valgte ikke at forlænge kontrakten, som udløb i slutningen af juni måned. 

Derfor har Sturridge ikke kun ledt efter sin hund denne sommer. Den tidligere Chelsea-spiller skal ud og finde en ny klub, og nu har en italiensk en af slagsen eftersigende meldt sig på banen.

Daily Express melder således, at Bologna har givet Sturridge muligheden for at få sin karriere på ret køl i det italienske. 

Sturridge har i store perioder af sin karriere været slemt præget af skader, men Serie A-klubben skulle angiveligt stå klar med en attraktiv lønpakke til den tidligere landsholdsspiller. 

Aston Villa og Rangers FC er også blevet kædet sammen med Sturridge, men Bologna håber på at kunne friste angriberen til et udenlandsk skifte. 

Sturridge har spillet 218 kampe i Premier League og lavet 77 mål. 

 

Annonce