Medie: Sædet brænder under Claude Puel i Leicester
Leicester blev pryglet 5-0 i deres sidste Premier League-kamp mod Crystal Palace, og resultatet betyder, at Foxes-træneren Claude Puels fremtid ser usikker ud.
Det skriver Talksport torsdag.
Mediet skriver, at klubbens ledelse efter nederlaget afholdt et krisemøde, hvor man fortalte Puel, at han bliver nødt til at sluttte sæsonen stærkt, hvis han skal overbevise Leicester-pingerne om, at han er den rette mand til at lede holdet i næste sæson.
Og det er ikke ubegrundet, at Leicester-ledelsen har deres tvivl. The Foxes har været i elendig form gennem lang tid og har kun vundet fire af deres sidste 18 Premier League-kampe.
Spoler man tiden tilbage, lignende Leicester ellers længe en kandidat til at snuppe en Europa League-plads fra Burnley. Det var dengang, for nu ligger Leicester hele 10 point bag Sean Dyches tropper.
Desværre for Puel ser det ikke ud til at være en nem opgave at slutte sæsonen sejrrigt. I holdets tre resterende kampe møder de West Ham på King Power Stadium, mens både Arsenal og Tottenham venter på udebane – så held og lykke med det.