Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Real Madrid viser interesse for Chelsea-stjerne

Af Emil Plovgaard
05.12.2022 Kl. 16:29
Efter 10 år hos Chelsea kan der være nye tider på vej.

Real Madrid lurer på at hente Chelseas anfører, Cesar Azpilicueta, i det kommende transfervindue i januar.

Det skriver den store catalanske sportsavis, Sport.

Real Madrid ønsker forstærkninger på højreback-positionen, såfremt Adrian Odriozola skifter til en anden klub.

Netop Odriozola er blevet kædet sammen med et skifte til Italien, hvor AS Roma skulle være seriøse bejlere til den 26-åriges underskrift.

Carlo Ancelotti ønsker angiveligt at bringe en erfaren og alsidig spiller ind til truppen, samtidig med, at 33-årige Azpilicueta kan agere rollemodel for de lidt yngre spillere.

Chelsea-anføreren har været fast mand på Stamford Bridge, siden han skiftede hertil i 2012 fra franske Marseille.

Han optræder på positionen som højre back, men han kan også benyttes som både midtstopper og venstre back.

FC Barcelona blev i sommerens løb sat i forbindelse med Azpilicueta, men det var inden, at han skrev under på en ny kontrakt med The Blues.

Azpilicueta er i disse dage til VM med Spanien. Han har spillet to gange – i sejren over Costa Rica og i nederlaget til Japan.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce