Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Premier League vil undersøge City-transfer

07.02.2024 Kl. 08:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City kan se frem til at få en transfer undersøgt af Premier League. 

Ifølge Fabrizio Romano har Manchester City indgået en aftale om at hente brasilianske Sávio til sommer. Men for at den handel kan få lov til at gå igennem, skal Premier League undersøge den. 

Sávio er nemlig ejet af Troyes på nuværende tidspunkt, og den franske klub er ligesom Manchester City en del af City Football Group. 

Det skriver The Telegraph

Derfor skal Manchester City over for Premier League bevise, at prisen for Sávio lever op til en fair markedspris. Det kan i sidste ende føre til, at Premier League ender med at prissætte den 19-årige brasilianer. 

Premier League har for nylig skærpet reglerne på dette område, men de sidste detaljer er stadig ved at blive aftalt. I denne uge skal de 20 Premier League-klubber mødes for at diskutere emnet. 

Sávio blev i sommeren 2022 hentet til Troyes for 48,5 millioner kroner. Det var en transferrekord for den franske Ligue 2-klub, men han har aldrig spillet for klubben. 

I stedet har han først været udlejet til PSV, inden han i denne sæson har fået et stort gennembrud hos Girona. Den spanske klub er også ejet af City Football Group. 

Indtil videre har der ikke været nogen meldinger om, hvad prisen for Sávio er.

Efterhånden er der ved at komme en del klubber, der er ejet af de samme i Europa. I alt ejer City Football Group 12 forskellige klubber. 

Chelseas ejere har også købt den franske klub Strasbourg, mens Nottingham Forests ejer også har ejerandelen i Olympiakos. Snart kan Sir Jim Ratcliffe også eje både Manchester United og franske Nice. 

Her kan du læse meget mere om den bemærkelsesværdige Sávio-handel.

Annonce