Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Premier League-klub nærmer sig fjerde januarsigning

Af Emil Plovgaard
18.01.2022 Kl. 20:49
The Athletic erfarer, at Watford er tæt på klubbens fjerde signing i januar.
Samuel Kalu er på vippen til at skifte Bordeaux ud med Watford, idet de to klubber er nået til enighed.
 
Det skriver The Athletic.
 
Handlen ventes at løbe op i mellem 20 og 30 millioner kroner, og det forventes, at Kalu bliver tilknyttet en kontrakt frem til sommeren 2026.
 
Den 24-årige nigerianer skal til lægetjek på Vicarage Road onsdag, inden han kan sætte sin underskrift på et stykke papir med klubben.
 
Watford har angiveligt holdt øje med Kalu gennem flere år, men først nu er beslutningen om et skifte blevet truffet.
 
Nigerianeren bliver i så fald Watfords fjerde januarsigning, for man har allerede indkøbt Samir, Hassane Kamara og Edo Kayembe.
 
Alle tre optrådte i øvrigt i forbindelse med klubbens 1-1-kamp mod Newcastle i lørdags.
 
Watford ligger i øjeblikket på en 17. plads i Premier League, og der er blot et enkelt point til nedrykningsstregen.
Annonce