
Chelsea ser sig ikke tilbage i løbet af dette transfervindue.
Klubben har i forvejen hentet spillere som João Félix, Benoit Badiashile og Mykhailo Mudryk, men klubben presser på for flere signings.
Klubben sættes i forbindelse med blandt andre Malo Gusto fra Lyon og Evertons Amadou Onana.
LÆS OGSÅ: Chelsea byder 400 millioner på VM-stjerne
Nu kan Foot Mercato fortælle, at Chelsea har fået afvist et bud på Everton-spilleren.
Der har ellers fundet forhandlinger sted mellem klubberne og spillerens repræsentanter, men det er imidlertid ikke længere tilfældet.
Onana har været et af de få lyspunkter for Everton i indeværende sæson, hvor han står noteret for to mål i 18 Premier League-kampe.
LÆS OGSÅ: Aubameyang på blokken hos PL-klub
Ellers har der ikke været meget at juble over for The Toffees, der ligger placeret under nedrykningsstregen på en 19.-plads og uden sejr i 10 kampe.
Everton fyrede mandag aften Frank Lampard, og der er endnu ikke præsenteret en manager som hans afløser.
LÆS OGSÅ: Chelsea er klar til at give Liverpool kamp til stregen