Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Premier League-kamp kan blive udsat

Af Emil Plovgaard
02.10.2022 Kl. 11:01
En strejke lurer lige rundt om hjørnet, og det kan få betydning for Premier League.
Lørdag møder Brighton på hjemmebane Tottenham, og det er også samme dag, at ansatte hos den britiske jernbane har planlagt en strejke.
 
Tidligere på sæsonen fik Brighton også udsat et opgør mod Crystal Palace, netop på grund af en strejke fra jernbanefolket.
Og i en video på klubbens Twitter-profil, fremgår kampen mod Tottenham heller ikke som en del af de kommende hjemmekampe, mens kampen mod Nottingham Forest 18. oktober og Chelsea 29. oktober begge fremgår af grafikken.
 
Det kan meget vel være en fejl, men det har altså forårsaget stor forvirring hos begge klubbers fanbaser om, hvorvidt lørdagens opgør skal spilles eller ej.
 
Det skriver Football London.
 
Der foreligger endnu ikke nogen officiel udmelding fra Premier League, men med tanke på, at en lignende strejke tidligere på sæsonen har resulteret i en udsættelse for Brightons vedkommende, er scenariet da bestemt ikke utænkeligt.
 
I alt 14 jernbaneselskaber indgår i strejken, der begynder tidligt lørdag.
 
Brighton spillede lørdag 3-3 mod Liverpool i, hvad der var Roberto de Zerbis første kamp som manager for The Seagulls.
 
Det vides endnu ikke, hvornår klubbens udsatte kamp mod Crystal Palace skal spilles. En udsættelse af kampen mod Tottenham vil presse kampprogrammet til det yderste.
 
Tidligere på sæsonen blev mange opgør udsat som følge af Dronning Elizabeth II's død, der blev markeret med landesorg i hele Storbritannien.
Annonce