Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Premier League-danskers VM er i fare

Af Emil Plovgaard
09.11.2022 Kl. 16:50
Det tegner ikke godt, skriver The Athletic.

Kasper Hjulmand har som bekendt løftet sløret for de 21 landsholdsspillere, der rejser med Danmark til VM senere på måneden.

En af de spillere, der ikke indgik i den oprindelige trup, og som derfor skal håbe på at blive tildelt en af de sidste fem pladser er Brentfords danske midtbanemaestro Christian Nørgaard.

Kasper Hjulmand skal udtage sin endelige VM-trup på mandag.

Nørgaard spillede tirsdag aften sin første kamp i mere end tre måneder, men midtbanespilleren havde ikke nogen god kamp, da Brentford blev ekspederet ud af Carabao Cuppen til Gillingham fra League Two.

Han var stort set ikke involveret i nogle aspekter af spillet, før han blev skiftet ud i pausen. Ifølge Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, var udskiftningen helt efter planen.

Men med tæt konkurrence om de sidste fem pladser i VM-truppen, er Christian Nørgaards udtagelse i fare.

Det skriver The Athletic.

Det vil være et stort slag for Christian Nørgaard at misse VM-slutrunden.

Han er en af de spillere, Kasper Hjulmand virkelig tror på.

Siden 2020 er det blevet til 17 A-landskampe for Brentford-spilleren.

28-årige Christian Nørgaard har kontrakt frem til sommeren 2025.

Annonce