Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Pogba-skifte på plads - her er detaljerne

Af Emil Plovgaard
11.06.2022 Kl. 19:50
Paul Pogbas skifte kan bekræftes inden længe, melder GOAL.

Den franske midtbanespiller Paul Pogba vender tilbage til Juventus efter seks års ophold hos Manchester United.

Det skriver fodboldmagasinet GOAL lørdag aften.

Franskmanden nærmer sig en aftale, og det ventes, at en bekræftelse af aftalen sker i begyndelsen af næste måned.

Den 29-årige midtbanespiller tilbragte fire år hos Bianconeri i perioden fra 2012 til 2016.

Det ventes, at kontrakten med Juventus løber frem til 2025, og at Pogba vil indkassere i omegnen af 50 millioner kroner pr. sæson.

Sidst Pogba var hos Juventus, blev det til fire Serie A-titler i træk, og det blev til 178 kampe med 34 mål til følge.

Annonce