Medie: PL-klubber forbereder bud på Lyngby-profil
Mads Kikkenborg fra Lyngby BK kan være på vej til Premier League.
Det er meldingen fra Tipsbladet.
Ifølge mediet tiltrækker den 24-årige danske målmand interesse fra de to Premier League-klubber, Luton og Sheffield United.
Over flere omgange har de to klubber haft repræsentanter på lægterne for at se ham nærmere, og Tipsbladet melder, at de to engelske klubber formentlig vil byde på Lyngby-keeperen, når transfervinduet åbner igen til januar.
I denne artikel kan du få et overblik over de dyreste salg fra Superligaen til Premier League.
Tilbage i juli kunne den danske klub annoncere en ny aftale til Mads Kikkenborg, som strækker sig frem til sommeren 2026.
Mads Kikkenborg spillede en afgørende rolle i klubbens overlevelse i Superligaen i sidste sæson og blev også kåret som årets spiller i klubben.
De to Premier League-oprykkerne ligger i nedrykningsfare, og det gælder især Sheffield United, som blot har formået at få fem point efter 14 kampe.
Luton har gjort det en anelse bedre med ni point på kontoen.
I den kommende spillerunde skal Sheffield United møde Liverpool på hjemmebane, mens Luton får besøg af Arsenal.