Medie: Pardew vil beholde midtbane-profil
Den 28-årige ivorianske midtbane-profil, Cheick Tioté, er blevet kædet sammen med et skifte til russiske Lokomotiv Moskva, men Newcastle ønsker kun at sælge ham, hvis de får en kæmpe sum penge.
– Han er en fantastisk spiller – en topspiller. Der har været et par tilbud liggende, men de stemmer ingenlunde overens med den sum, vi ønsker for spilleren, udtaler Alan Pardew ifølge Sky Sports.
– Han er vores spiller, og vi ser meget frem til at få ham til at passe ind på holdet.
– Jeg elsker måden, han spiller på, og han er under kontrakt med os. Jeg elsker hans mentalitet på banen, og jeg ser frem til forhåbentlig at se ham i denne uge.
Cheick Tioté er i øjeblikket på skadeslisten, og kommer derfor ikke i aktion mod Aston Villa i weekenden. Derimod kan nyindkøbene Siem de Jong og Facundo Ferreyra få deres Newcastle-debut.