Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Palace vil have Liverpool-flop

Af Rasmus Bendrup
22.06.2018 Kl. 18:19
Ifølge The Times er engelske Danny Ings på radaren i Crystal Palace efter aldrig at være slået til i Liverpool.

Der var store forventninger til Danny Ings, da han skiftede Burnley ud med Liverpool i 2015. 

Den engelske angriber er dog aldrig rigtig slået til, og især skader har sat en stopper for et rigtigt gennembrud i den røde trøje.

Derfor er Ings på rygtebørsen også blevet sat på transferlisten, da han udgør en del af Liverpools overskudslager. Ifølge The Times kan det dog være en tidligere Liverpool-træner, der henter angriberen til sin klub.

The Times skriver nemlig, at Roy Hodgson er interesseret i Danny Ings, og at klubben har spejdet ham i løbet af sidste sæson, og forventes at lægge et bud på Liverpools nummer 28 i den nære fremtid. 

Ings har blot spillet 14 ligakampe for Liverpool, hvilket har kastet tre mål af sig. 

Annonce