Medie: Ombejlet keeper har afvist PL-klubber
Den tårnhøje keeper Giorgi Mamardashvili har afvist to klubber fra den “nedre halvdel” af Premier League.
Det skriver det spanske medie Relevo.
Også klubber i Saudi Arabien er interesserede, men vil angiveligt kun betale op mod 250 millioner kroner, mens Valencia vil have 300. Relevo skriver dog også, at georgieren hellere vil spille for en europæisk topklub end i Saudi Arabien. Hvis ikke en sådan mulighed opstår, vil han blive i Valencia.
Mamardashvili har været Valencias faste starter siden starten af 2022. Han har kun misset én La Liga-kamp i de seneste to sæsoner.
Keeperen kostede bare seks millioner kroner, da den spanske klub hentede ham i Dinamo Tbilisi. Hans kontrakt løber til 2027, hvorfor Valencia ikke skynder sig med at få ham solgt. Frikøbsklausulen ligger på 745 millioner kroner.
Både Newcastle, Manchester United og Liverpool har af diverse medier i år været sat i forbindelse med Mamardashvili.


















