Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Nu kan Jesse Lingard vende tilbage til Premier League

Af Emil Plovgaard
02.01.2024 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton ovvervejer at give Jesse Lingard en livline til at vende tilbage til Englands bedste række.

Sådan skriver mediet talkSPORT.

Everton blev tidligere på sæsonen frataget 10 point på grund af brud på de økonomiske regler.

Herefter vandt Sean Dyches mandskab fire kampe i træk og kravlede dermed langt væk fra nedrykningsstregen.

I de seneste tre Premier League-kampe har klubben dog tabt. Det betyder, at man nu er at finde på 17.-plads med ét point ned til nedrykningsstregen.

Lingard har været uden klub, siden han forlod Nottigham Forest i sommeren 2023.

Den tidligere Manchester United-spiller trænede sammen med Al-Ettifaq, som Steven Gerrard står i spidsen for, sidse år, men træningerne blev ikke vekslet til en permanent aftale.

Lingard fik sin debut for De Røde Djævle i 2014/15-sæsonen, efter at han kom igennem klubbens ungdomsakademi.

I foråret 2021 havde han et succesfuldt lejeophold hos West Ham, men forlod Manchester United et år senere.

Herefter skrev han under på en kontrakt med Nottingham Forest, hvor han blev ophævet, efter at han havde spillet 20 kampe for klubben.

Lingard har spillet 182 kampe i Premier League og 32 A-landskampe for England, så Lingard har i den grad masser af erfaring i bagagen.

Her kan du få de seneste transfernyheder fra Premier League.

Annonce