Medie: Newcastle har set sig varme på Rangers-angriber
Premier League-sæsonen er forbi og det betyder, at de forskellige klubber har fokus på mulige handler, der kan forstærke deres trupper. I Newcastle fylder det også meget, at klubben er ved at blive overtaget af Bin Zayed Group, men på spillerfronten kan der også ske nyt henover sommeren.
Endnu har The Magpies ikke forlænget kontrakten med manager Rafael Benitez, men parterne sidder i forhandlinger. Lørdag skriver mediet Daily Record, at Newcastle er interesseret i Rangers-angriberen Alfredo Morelos. Den lille columbianer har trods sit ilte temperament været en profil for den skotske klub i denne sæson, og det har altså fanget Newcastles interesse.
Et køb af den 22-årige angriber afhænger i første omgang af, om Rafael Benitez og klubben bliver enige om en ny aftale.
Alfredo Morelos har kontrakt med Rangers frem til sommeren 2023 og har i denne sæson scoret 17 mål i den skotske Premier League.