Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Newcastle har lagt penge til side til kæmpe transfer i januar

Af Emil Plovgaard
05.11.2022 Kl. 13:44
Der er økonomisk opbakning til stede, hvis det skulle blive nødvendigt.

Nyrige Newcastle kan spille med musklerne i det kommende transfervindue i januar.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider, der kan erfare, at en stor pose penge er lagt til side til aktiviteter på transfermarkedet i den nærmeste stund.

Klubben fra den nordøstlige del af England er på udkig efter forstærkninger i det kommende vindue, hvor man vil forsøge at bygge ovenpå en imponerende sæsonstart.

I de foregående to transfervinduer siden det saudiske konsortium Public Investment Fund overtog klubben, har klubben investeret stort i truppen, som har undergået noget af en forvandling.

Det vil dog ikke nærme sig vintervinduet anno 2022, hvor Newcastle blev den klub, der brugte flest penge på spillere, nemlig £90 millioner.

Men Public Investment Fund har givet grønt lys til, at en eller to stjerner kan tilføjes truppen.

Klubben har under de nye ejere slået transferrekord, idet man i slutningen af sommervinduet hentede svenske Alexander Isak fra Real Sociedad, for en sum, der af Sky Sports opgives til at lyde på £63 millioner.

Newcastle ligger på fjerdepladsen inden weekendens kampe, og kan potentielt bringe sig op på tredjepladsen, når runden er slut.

Annonce