Medie: Mourinho øjner januarkøb af brasser
I sin første sæson i europæisk fodbold har brasilianske Eder Militao etableret sig som fast mand på et FC Porto-mandskab, der topper både Primeira Liga samt Champions Leagues gruppe D.
Han blev hentet til Portugal i en handel, der sikrede den brasilianske klub 30 millioner kroner samt 10 procent af den næste transfersum og er nu blevet etableret som en spiller, der passer ind i Manchester Uniteds foretrukne transferstrategi – at hente unge spillere, der kan udvikles til stjerner. Det skriver Daily Record.
Eder Militao tiltrækker dog også interesse fra andre mandskaber i Premier League.
Ifølge Daily Record er Everton og Manchester City også interesseret i brasilianeren, der repræsenterer et noget billigere alternativ til Ajax-kaptajnen Matthijs de Ligt.
Mediet melder, at Mourinho også har haft øjnene på Napolis Kalidou Koulibaly, men her blev prisen for meget.