Medie: Matic-handel forsinket
Ifølge portugisiske medier bliver handlen mellem Benfica og Chelsea forsinket, da medierne hævder, at Benfica vil have to spillere med i handlen – plus penge.
Tidligere rapporter fra medierne lød på, at Chelsea var meget tæt på at skrive under med Nemanja Matic og at serberen allerede var til lægetjek i London. Det kunne dog godt tyde på, at historien er en anden.
Chelsea havde budt €25 millioner for Matic, men det var tilsyneladende ikke nok for portugiserne, som ville have en Chelsea-spiller mere inkluderet i handlen, så værdien steg til €30 millioner.
Læs også: Newcastle emne åben for skifte
Den portugisiske tabloidavis, O Jogo, hævder, at Chelsea spilleren som kan blive inkluderet i handlen er Gael Kakuta, men ifølge avisen vil Benfica have endnu en spiller for at handlen skal gå igennem.
Situationen er meget ironisk for Chelsea, der i første omgang lod Matic gå til Benfica i stedet for David Luiz.
Om handlen går igennem eller ej må tiden vise, men Benfica har stor interesse i at finde en erstatning for Matic, hvis han sælges til Chelsea, men om de kan nå et i januar er ikke sikkert.