Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United og Chelsea lurer på PSV-stjerne

Af Emil Plovgaard
08.06.2022 Kl. 12:13
De to Premier League-klubber har udset sig den samme spiller.

24-årige Ibrahim Sangaré er et navn, der er ved at storme frem i hollandsk fodbold. Siden skiftet fra Toulouse i sommeren 2020, har han leveret imponerende præstationer for PSV Eindhoven.

Et rygte kobler ham sammen med et skifte væk fra Æresdivisionen denne sommer, hvor flere Premier League-klubber skulle være interesseret.

Ifølge Sky Sports er Manchester United og Chelsea interesseret i at hente Sangaré, der har en frikøbsklausul på 35 millioner euro i sin nuværende kontrakt.

Sky Sports skriver desuden, at spilleren selv er interesseret i et skifte til engelsk fodbold, og at han er overbevist om, at han kommer til at spille Premier League i den kommende sæson.

Det er blevet til fem mål og seks oplæg i 88 kampe i PSV-trøjen for Sangaré, der har kontraktudløb i sommeren 2025.

Annonce